Ti begivenheder i verdenshistorien

Vi har bedt tre historielærere ved ungdomsuddannelserne om at give deres bud på, hvilke ti begivenheder i verdenshistorien de mener ændrede verden. Det er naturligvis en utaknemmelig opgave, men her er deres ganske forskellige bud.

Michael Boas Pedersen, Adjunkt ved Sorø Akademi

De græske bystaters sejr over Perserriget 480 f.v.t

Den klassiske periode i Grækenlands historie indledes med de store søslag og kampene mod perserriget. Samtidig er det markeringen af den græske bystat som overlegen over andre antikke styreformer. Den antikke græske demokrati med dens fordele og ulemper, men i sidste den arv den gav videre til europæiske kultur er evident og overleveret. Marathon er et af eksemplerne ligesom diskussion af forholdet mellem stat og borger, etableringen af det civile samfund og en lang række kultur og moralske spørgsmål som grækerne gav det første bud. Det indgår i vor tids diskussioner og viden om det græske samfund i den klassiske periode er ikke alene oplagt men også fundamental viden.

Landbrugsrevolution, 9.000 – 7.000 f.v.t.

Overgangen fra jæger- til bondestenalder, som også lidt misvisende kaldes ”landbrugsrevolutionen”, betød et helt fundamentalt skift i menneskets muligheder her på jorden, og var grundlaget for befolkningsvækst, samfundsdannelse, kulturer, krige og alt det andet, som historie beskæftiger sig med.

Det Første Økumeniske Koncil i Nikæa 325

Ved Nikæakoncilet valgte Konstantin Den Store at begunstige kristendommen og integrere den i Romerrigets styre. Dermed afsluttedes kristendomsforfølgelserne, og grunden blev lagt til kristendommen som verdensreligion. Konstantins accept af kristendommen fik stor betydning for de ledende klassers overgang til den nye religion i det antikke Rom. Romerrigets bykultur og veludviklede kommunikationssystemer virkede endvidere befordrende for kristendommens udbredelse i hele imperiet. I løbet af de næste 500-600 år konstitueredes kristendommen som den altdominerende religion på det Europæiske Kontinent, og efterfølgende spredtes den yderligere i kraft af den europæiske kolonisering. Den kristne tro har i kraft af sin enorme udbredelse været styrende for den politiske, økonomiske og kulturelle udvikling i Europa og en stor del af resten af verden frem til den sekularisering, der fulgte industrialiseringen.  

Kejser Augustus 31 f.v.t.

Kejsertiden i Roms lange historie er den centrale og vigtigste periode. Republikken som forhistorie er også vigtig, ligesom soldaterkejserne og Romerrigets sammenbrud. Men det er arven fra Cæsar og etableringen af Roms storhed og dermed politiske, økonomiske og militære magt der er centrum for over 1000 års verdenshistorie. Så er det samtidig byggeriet og dannelsen af Rom som centrum for et kejserrige og en kultur der stadig består. Jesus fødsel og grundlæggelsen af ”vor” religion er også central omkring dette tidspunkt.

Klassiske Hellas Ca. 500 f.v.t.

Den klassiske tid i Grækenland tager sin begyndelse og omtrent samtidigt bliver den romerske republik grundlagt. Det antikke Grækenland og Rom er væsentlige forudsætninger for den europæiske og dermed også den globale kultur.

Gutenberg og Bogtrykkerkunsten i 1450’erne:

Med opfindelsen af trykpressen, trykfarverne, støbeværktøjet og de enkeltstøbte typer, så verdens første massemedie – den trykte bog – dagens lys. Opfindelserne, der tilskrives den tyske guldsmed Johann Gutenberg, gjorde det muligt at masseproducere tekster, og ændrede dermed forudsætningen for adgangen til oplysning og viden fundamentalt. Den ældst bevarede daterbare bog, der er trykt med løse typer, er Gutenbergs egen bibel fra 1455. Udviklingen af bogtrykkerkunsten var en  væsentlig faktor for den videnskabelige revolution, der fandt sted i de følgende århundreder, og som ledte til den industrielle revolution. Af samme grund opfattes Gutenbergs opfindelse af mange som vendepunktet fra middelalder til renæssancen. Med bogtrykkerkunsten så massekommunikationen dagens lys, hvilket gjorde de langsigtede konsekvenser af Guttenbergs anstrengelser yderst relevante. Man kunne nu spekulere i at påvirke langt større befolkningsgrupper end tidligere, og trods digitale mediers fremkomst, har den trykte presse da også stadigt stor betydning for det kulturelle, politiske og økonomiske liv. Således fik bogtrykkerkunsten betydning for udviklingen af de nationale sprog, udbredelsen af politiske og religiøse budskaber, ikke mindst i forbindelse med reformationen, hvor bøger i høj grad anvendtes i de religiøse stridigheder.

Columbus 1491

Columbus bedrift og opdagelsen af et nyt kontinent satte skred i en verdenshistorisk udvikling vi måske endnu ikke fatter i dag. Det havde en indflydelse på den politiske og økonomiske udvikling fra den dag og frem til vor tid. Udviklingen af handel, håndværk/industri og hele den økonomiske udvikling i Europa efter 1500 og frem er central. Det er samtidig indgangen til udviklingen og sammenstødet mellem den europæiske/kristen kultur og fremmedkulturer, primært den indianske med al dens grusomhed og lidelse er det en historie der aldrig forgår eller er uinteressant. Historien om Latinamerikas historie har været aktuel siden 1492

Muhammed 622

I dette år, der i dag er udgangspunkt for muslimernes tidsregning, flygtede Muhammed fra Mekka til Medina og grundlagde ikke bare en af de store verdensreligioner, men samlede den arabiske kultur og satte gang i den arabiske ekspansion de efterfølgende århundreder.

1492 – opdagelsen af Amerika

Christoffer Columbus’ opdagelse af Amerika var kulminationen på de store opdagelsers epoke. De store opdagelser, der prægede perioden 1560-1648, udvidede europæernes geografiske horisont markant, og dannede grundlag for den efterfølgende kolonisering af resten af verden. Ligesom det var tilfældet i andre nyopdagede områder, førte Columbus’ opdagelse af Amerika til sammenstød med lokalbefolkningen, der markant ændrede disse samfunds levevilkår. Opdagelserne var et spin-off af renæssancens tro på udvikling og fik hurtig karakter af et kapløb om at dominere flest områder. Derved blev de nye territorier kampplads for de europæiske stormagters rivalisering. På lang sigt dannede opdagelserne grundlaget for den europæiske dominans i verden, der for alvor tog fart i løbet af 1700-tallet og kulminerede omkring 1880’erne. Endeligt blev den nye verden tilholdssted for mange religiøse mindretal og politisk forfulgte fra Europa, som her kunne udleve deres ideer.  

Den Westfalske Fred 1648

Et skæringspunkt i Europa med afslutningen af 30årskrigene og kampene mellem klasser, religioner og regionale interesser, der i sidste ende skabte grundlaget for dannelsen af de europæiske nationalstater og dermed endnu flere krige, konflikter og lidelser frem til vor tid

Den Westfalske fred er ikke almen kendt og perioden er indviklet og uudforsket men samtidig den egentlig overgang til nationalstater og den ekspansion der skabtes i Vesteuropa end noget andet sted i verden – den industrielle revolution 100 år senere

Karl den Store 800

Juledag i dette år krones Karl den Store som romersk kejser. Det var ikke et nyt Romerrige, men til gengæld det middelalderlige samfund, der hermed blev grundfæstet i Europa. Karakteriseret af feudalisme og kirkens enorme betydning for åndsliv og kultur.

Reformationen og den protestantiske revolte

Den protestantiske reformation tog sit udgangspunkt i det typiske middelalderspørgsmål om synd og tilgivelse. Martin Luther, der var dybt religiøs, formulerede i 1520 sine tanker om spørgsmålet i 95 teser, der tilsammen kom til at danne rammen omkring reformationen. Selvom Martin Luthers udgangspunkt var et ønske om at forandre den katolske kirkes opfattelse af helt grundlæggende begreber som synd, syndsforladelse og frelse, mødte hans teser så stor opbakning i nogle grupper og modstand i andre, at de i stedet splittede Den Katolske Kirke i to. Efterhånden som de reformistiske tanker spredte sig gennem Europa, øgedes de politiske spændinger, og Luthers reformation udviklede sig til en regulær revolution. Den religiøse konflikt mellem katolikker og protestanter kulminerede med 30-årskrigen, der i kraft af den Westfalske Fred fik langtrækkende konsekvenser for hele Europa, og ikke mindst for Det Tysk-Romerske Rige, der blev splittet i en lang række lande og fyrstendømmer.  

USAs dannelse 1776

USA dannelse gennem krig og revolution mod kolonialisme og fremmed overherredømme har sat sig mange spor. Men alt andet lige er USA s dannelse, dens grundlov og formuleringen af menneskerettighedserklæringen et centralt historisk dokument, der stadig kan bruges og diskuteres. Samtidig er det starten på et områdes og en nationalstats eksplosive udvikling der medførte borgerkrig og konflikter der endnu eksisterer såvel internt i USA som landets forhold til omverdenen.

Opdagelsen af Amerika 1492

Columbus drager mod vest for at finde søvejen til Indien, men ”opdager” i stedet to ”nye” verdensdele, og verden er ikke mere den samme. Opdagelser, kolonisation, ufattelige ødelæggelser, transatlantisk handel med varer og slaver følger med. Senere opstår nutidens eneste supermagt USA. (At man i historie efter gymnasiereformen i stedet har valgt 1453 som skæringspunkt er i mine øjne et fejlgreb.)

Industrialiseringen

I løbet af 1780’erne tog en økonomisk og social revolution form i England. Introduktionen af dampmaskinen havde dannet det teknologiske grundlag for industrialiseringen, som i løbet af de kommende århundreder fundamentalt ændrede produktionsforhold, klassestrukturer og kultur i de lande som blev påvirket af den. Revolutionen var ikke så dramatisk som politiske revolutioner typisk er, men set i et større historisk perspektiv fik industrialiseringen hurtigt effekt på alle dele af samfundslivet i de berørte lande. Den kortsigtede effekt kunne hurtigt registreres i kraft af øget økonomisk vækst, længere levetid, øget urbanisering og stigende uddannelsesniveau. På længere sigt ændredes arbejdsprocesser, de sociale strukturer, den politiske magtfordeling. Endeligt fulgte en lang række opfindelser i kølvandet på den industrielle revolution, bl.a. toget, dampskibet, elektriciteten, flyet osv. Industrialiseringen styrkede de europæiske stormagter, og var derfor en medvirkende årsag til det øgede tempo i koloniseringen i slutningen af 1800-tallet. Endeligt havde den optimisme der fulgte industrialiseringen en afsmittende effekt på kulturen, hvilket kunne aflæses inden for både litteratur, filosofi, billedkunst og musik. Optimismen styrkede også den accelererende nationalisme, der for alvor tog fart i slutningen af 1800-tallet og ledte verden på sporet mod 1. Verdenskrig.   

Den franske revolution 1789

Omstyrtelsen af den franske adel og den etablerede styreform /enevælden eller Absolutismen er et fundamentalt brud med europæiske middelalder i dens mange faser og afskygninger. Den franske revolutions politiske fornyelse for samfundstænkningen og indretningen af det moderne samfund er central i såvel moderlandet, men også dens betydning for udviklingen frem til i dag af det europæiske demokrati. Folket overfor eliten. De besiddende overfor de ikke-besiddende klasser blev i over 100 år et centralt samfundsanliggende.

Luthers 95 teser 1517

Med sine 95 teser, som Luther offentliggjorde dette år, blev reformationen sat i gang. Det medførte en deling af den kristne kirke, der i sin tur medførte uro og krige, som kom til at plage Europa i mere end 100 år.

1789 - Den franske revolution

Slutningen af 1700-tallet var en periode præget af politisk uro. Gennem oplysningsfilosofferne havde idealer om frihed og lighed fået fodfæste på det europæiske kontinent. Selvom ideerne allerede fik en væsentlig plads i den amerikanske revolution fra 1776, fik den franske revolution i 1789 langt mere radikale konsekvenser, grundet det franske monarkis førende position i Europa. Hvor der i det amerikanske tilfælde var tale om en afkolonisering, var den franske revolution en statsomvæltning af en europæisk stormagt, der viste de europæiske befolkninger at enevældige regimer ikke længere kunne tages for givet. Dermed lagde den franske revolution linien for demokratiske ambitioner og nationalisme i resten af Europa. Med den franske revolution blev den moderne politiske tænkning født.

Dannelsen af en socialistisk stat er vel det 20. århundredes omdrejningspunkt i debatten om samfundssystemer, om demokrati og dannelsen af en mere retfærdig fordelings af samfundets goder. Den russiske revolution brød med alle teorier og ideer om udviklingen generelt af europæiske samfund. Samtidig blev den inspiration for udviklingen af frihed og befrielse i den såkaldte ”3 verden” frem til vor tid. Den russiske revolution er altid til diskussion med hensyn til hvad der egentlig skete og hvordan den skal beskrives. Politisk forkætret og aldrig kedelig er det historien med de tusindvis af fortællinger om menneskers drømme og håb, lige som det er fortællinger om magt, terror og umådelig brutalitet

Den franske revolution 1789

Årstallet for den franske revolution kan man slet ikke komme uden om! Her blev det gamle europæiske kontinent rystet i sin grundvold. Samtidig markerede det begyndelsen på en helt ny tidsalder med menneskerettigheder, liberalisme og nationalisme. Den industrielle revolution startede omtrent samtidigt ikke i Frankrig, men i Storbritannien. Den fik på det økonomiske område en tilsvarende indflydelse på Europas og verdens udvikling helt op til vore dage.

Den første Opiumskrig og de skæve traktaters betydning for Qing-dynastiets fald.

Opiumskrigen, der reelt var et britisk opgør med den kinesiske modvilje mod frihandel, varede fra 1839 til 1842. Den militære konfrontation begyndte, da de kinesiske myndigheder konfiskerede 20.000 kister illegal opium fra de britiske købmænd i Kanton. Dette udløste et britisk modsvar i form af flådeangreb på en række vigtige kinesiske havnebyer. Det industrielle Storbritannien viste sig stærkt overlegent i forhold til det kejserlige Kina, og i august måtte Kina underskrive Nanjing-traktaten, der indledte de skæve traktaters periode. Opiumskrigen var udover at være et militært nederlag også et enormt prestigetab for det herskende Qing-dynasti, og blev første skridt på vejen mod dets sammenbrud.  

De skæve traktaters periode medførte en generel svækkelse af Kina i sidste halvdel af det 19. århundrede, hvilket var med til at ændre magtbalancen i regionen. På sigt gav Kinas svaghed plads til Japans nye position som aktiv stormagt i regionen, og de vestlige landes fodfæste i Asien. Trods kommunisternes magtovertagelse i 1949 og efterfølgende stabilisering af landet, har Kina endnu ikke kunnet generobre den altdominerende rolle i regionen, som landets størrelse reelt burde give.

Anden Verdenskrigs afslutning 1945

Det er skæbneåret der skabte indgangen til vor tid. Det er året hvor opgøret med et bestialsk politiske system og en umådelig militærmaskine blev afsluttet efter umådelige anstrengelser og menneskelige ofre i millionklassen. Opgøret med nazismen og fascismen rundt om verden er afslutningen på vor tids værst krig og indledningen til den moderne tidsalder hvor de positive kræfter sejrede. Kendskabet og de mange fortællinger om menneskers lidelser og den evige kamp for overlevelse og opofrelse er stadig central. 1945 var indgangen til nye former for samkvem på godt og især onde. Konflikten mellem supermagterne USA og USSR. Spørgsmålet om a- kraftens anvendelse og betydningen og opdelingen af verdens i forskellige sfære, men også indledningen til store dele af jordens befolkning krav om demokrati, bedre levevilkår og retfærdighed.

Første Verdenskrig 1914

Den første verdenskrig bryder ud, og et europæisk mareridt begynder. Årtiers fred, fremgang og teknologisk vækst erstattes med skyttegravshelvede og revolutioner. Samtidig er det også afslutningen på imperialismens tid og en ny fremtid for de dele af verden, der var blevet underlagt koloniale stormagtsdrømme.

Den Første Verdenskrig

De umiddelbare konsekvenser af første verdenskrig var utallige, blandt de vigtigste er eksempelvis den russiske revolution, det tyske kejserriges kollaps, svækkelsen af de gamle supermagter, Palæstina-konflikten, den økonomiske krise i efterkrigsårene. Det er samtidigt vanskeligt at overvurdere de langsigtede konsekvenser af Første Verdenskrig. Først og fremmest betød den ensidige placering af ansvaret for krigen hos Tyskland, og de deraf følgende krigsskadeerstatninger, at landet i de følgende år blev kastet ud i armod, hvilket var med til at skabe grobund for nazismen og dermed Anden Verdenskrig. Versaillesfreden ommøblerede det europæiske kontinent og skabte en lang række mere eller mindre legitime statskonstruktioner, som vedblev at give verdenssamfundet problemer i resten af århundredet.

Vietnamkrigens afslutning 1975

Afslutningen af den 3. Vietnam-krig er historien om det vietnamesiske folks kamp for lighed, frihed og nationalt sammenhold er en delhistorie af tiden efter 1945. Det er historien om kampen mod verdens førende militære og økonomiske magt og dets sejr. Vietnam-krigene blev et symbol for den 3. verdens befrielsesbevægelser, der var inspireret af den russiske og kinesiske revolution (1949) og faldt samtidig med en lang række folkelige og nationale opgør med kolonimagter (Imperialismen).

Vietnamkrigenes afslutning blev også symbol på interne konflikter i de vestlige samfund med hensyn til politik, moral, materialisme og livsformer.

Udover krigens gru og menneskelige lidelser blev det også historien om et folks sammenhold, genrejsning og nutidige drømme om en selvstændig udvikling.

Anden Verdenskrigs afslutning 1945

To verdenskrige afsluttes dette år, og med atombomben har mennesket fået adgang til et våben, der kan udslette alt liv på jorden. Et ufatteligt blodigt halvt århundrede er slut, og i kølvandet indledes en ny og meget fredeligere æra med paddehatteskyen hængende over os, en kold krig og en økonomisk fremgang i den vestlige verden og senere også i dele af den øvrige verden.

Trinity-sprængningen

Den 16. juli 1945 gennemførte USA sin første atomprøvesprængning i Trinity-testområdet ved Socorro i New Mexico. Sprængningerne markerede kulminationen på Manhatten-projektet, som var blevet søsat under Anden Verdenskrig med J. R. Oppenheimer i spidsen. Selve prøvesprængningen, der blev gennemført samtidigt med fredskonferencen i Potsdam, demonstrerede, at verden havde fået et nyt og hidtil uset grusomt våben, der ændrede grundlaget for krigsførelse for evigt. Mindre end en måned senere demonstrerede amerikanerne våbnets effektivitet med bombningerne af Hiroshima og Nagasaki den 6. og den 9. august 1945, hvor ca. 110.000 mistede livet.Udviklingen af atombomben blev en altoverskyggende forudsætning for Den Kolde Krigs særlige karakter. Efter Den Kolde Krigs afslutning spiller våbnet da også en mindre rolle for forholdet mellem atomvåbenmagterne. Ikke desto mindre betyder våbnets særlige karakter, at spørgsmålet om spredning af atomvåben til stadighed er et helt centralt spørgsmål i international politik.

Berlinmurens fald 1989

Torsdag 9.november 1989 blev for millioner af europæere afslutningen på en europæiske deling der havde varet siden 2.verdenskrigs afslutning. Det blev også den aften hvor kommunismens faldt sammen som et korthus og skabte folkelige bevægelser og umiddelbar glæde som vi endnu ikke har fattet konsekvensen af men som har fået betydning for millioner af menneskers dagligdag. Murens fald og dermed sammenbruddet på et symbol for ufrihed og undertrykkelse skabte samtidig håb og ønsket om positive resultater på det europæiske kontinent.

Murens fald var endnu en afslutning på en del det tyske drama og samtidig indgangen til dannelse af Europas enhed som vi oplever det i dag. En skabelse af europæiske identitet på tværs af alle mulige forskelligheder og konflikter. Murens fald har vist at bane vejen for europæisk samarbejde og udvekslings af ideer og evner på tværs af grænser i et delt Europa.

Berlinmurens fald 1989

Muren faldt, den kolde krig sluttede, og Europa blev igen et helt Europa. Historien sluttede ikke dette år, men en ny tid i Europa tog sin begyndelse. Problemer med konflikter og krige holdt naturligvis ikke op, og nye trusler med terrorisme dukkede op. Samtidig tog globaliseringen fart, og udviklingen på verdens scene rykkede meget tættere på os alle.

Berlinmurens fald 1989

Den 9. november 1989 ophævede den østtyske regering udrejseforbudet, hvilket i praksis ville sige, at Berlin-muren var faldet. Berlin-murens fald var som enkeltstående begivenhed mindre betydningsfuld, men det blev første skridt på vejen mod den tyske genforening, der officielt blev afsluttet 3. oktober 1990. Samtidigt havde Berlin-murens fald stor symbolsk kraft og er siden blevet set som den begivenhed, der markerede den kolde krigs afslutning Hurtigt spredte frihedstrangen sig til resten af Østeuropa og i årene, som fulgte, kollapsede det sovjetiske imperium og Warszawa-pagten, hvorved den gamle bipolare verdensorden brød sammen. Dermed dannedes grundlaget for en ny verdensorden, hvor USA kom til at spille en altdominerende rolle i kraft af sin position som verdens sidste tilbageværende supermagt. Selvom den nye verdensorden blev skabt som følge af nedrustning, gav Sovjetunionens kollaps luft for en lang række nationale og religiøse konflikter, som tidligere havde været holdt nede af det bipolære system. Ydermere forandrede supermagternes interesser i andre lande sig også, hvorved eksistensgrundlaget for en lang række fattige lande ændredes på meget kort tid. Derved ændredes trusselsbilledet sig også markant, hvilket fandt sit tydeligste udtryk ved terrorangrebene den 11. september 2001.